Shuttlelagre

Halvautomatisk shuttlelager (tysk).

Flere videoer på Youtube (engelske)

Et shuttlelager er et kanallager med dybdestabling, hvor en fjernbetjent shuttle automatisk lagrer og flytter gods. Systemet giver maksimal pladsudnyttelse og store tidsbesparelser.

En shuttle er en batteridrevet vogn med elmekanisk løft. Den medfølgende fjernbetjener sender vognen, der også kaldes et kanalfartøj, på arbejde i kanaler i specielle dybdestablingsreoler. Shuttlen er flytbar fra kanal til kanal med en gaffeltruck.

Kompakt dybdestabling af pallegods med shuttler giver mange fordele:

  • 100% udnyttelse af samtlige kanaler
  • Alle bevægelser er mekaniske,
    dvs. ingen oliespild på godset
  • Minimerer transportskader
  • Giver sikker godshåndtering
  • Alle givere er placeret inde i shuttlen, som er klar til drift straks ved ankomsten
  • Gaffeltrucken bliver ude i den fælles køregang

Om shuttler

Kanalfartøj i kanallager
Shuttler leveres med 4 eller 8 hjul afhængigt af godsets vægt

Shuttlen er en automatisk transfervogn med indbyggede, udskiftelige batterier. Den kører på specielt designede skinner i kanaler i dybdestablingsreoler.

Shuttler er udstyret med et mekanisk løftesystem, som i bundstilling kan køre under pallerne. Shuttlen transporterer automatisk pallen til den valgte lokation i kanalen.

Indkøring og hentekommandoer er styret konventionelt af en truckfører ved hjælp af en fjernbetjening.

Nem og sikker godshåndtering

Systembillede af shuttlelager eller kanallager
Plukkemodul med oplagring

Shuttlen både henter og bringer godset. Til forskel fra traditionel dybdestabling, hvor kørsel med trucks i reolgange er besværligt og tidskrævende eller kræver specielle trucks, så udfører shuttlen denne håndtering automatisk. Beskadigelser på både gods og reol er minimale i kraft af den skånsomme behandling.

Al håndtering med gaffeltrucks sker i hovedmidtergangen.

Lidt teknik

Systembillede af shuttle eller kanalfartøj på gaffeltruck
Shuttlen bliver flyttet mellem kanalerne af en gaffeltruck

Vore shuttler kan med 8 hjul bære op til 2.000 kg last.

Kørehjulene har bandager af vulcolan og måler 100 mm i diameter.

Batterikapaciteten rækker til et helt arbejdsskift. Der medfølger en ladestation og et ekstra batteri til hver shuttle.

Shuttler og dybdestablingsreoler fremstilles til håndtering af palledimensioner 1.200 x 800 mm, 1.200 x 1.000 mm og 1.200 x 1.200 mm.

Kørehastighed 48,5 m/min (= 0,8 m/s).

Mekanisk løftemekanisme uden hydraulik.

Radiokontrolleret shuttle

Radioshuttle / kanalfartøj i shuttlelager
Først ind sidst ud (FILO)

Shuttlerne er radio-kontrollerede. En microprocessor i shuttlen styrer deres bevægelser. Fjernbetjeningen kan være håndholdt eller monteret på trucken. Flere shuttler kan kontrolleres fra den samme fjernbetjening.

Shuttlen kan arbejde, mens operatøren passer andre opgaver så som at flytte paller eller hente paller. Det betyder, at tiden kan bruges effektivt.